Freja Fredslund

Biografi

Freja startede på jurastudiet i 2023 og har været ansat som stud.jur hos Ascendia siden maj 2025.

Inden ansættelsen hos Ascendia arbejdede Freja hos Lejre Kommune indenfor affald og genbrug. Stillingen har givet en solid arbejdserfaring indenfor sagsbehandling, særligt vedrørende husholdnings-, bygge- og asbestaffald, besvarelser af mails og opkald, journalisering og generel rådgivning omkring kommunens affaldsregulativ og de årlige opkrævninger af renovationstakster. Arbejdet indebar tillige en bred berøringsflade, hvor Freja sad med udarbejdelse af hjemmeside, oprettelse af private og erhverv i affaldsordningen samt refusionsopgørelser i forbindelse køb og salg af fast ejendom.

Ved siden af arbejdet bruger Freja meget tid sammen med sine heste i stalden. En interesse, der naturligt er opstået som led en opvækst på et stutteri med opdræt af heste. Gennem tiden har Freja deltaget i mange store stævner, hvilket kommer til udtryk ved deltagelsen i Team Danmark under gymnasiet. Freja beskriver tiden med hestene som et læringsrum, hvor man hele tiden bliver dygtigere, men samtidig får et frirum til at lade batterierne op. I dag deltager Freja i konkurrencer op til internationalt niveau, når muligheden byder sig.

Hos Ascendia består Frejas opgaver i at bistå advokaterne med sagsforberedelse, teoretiske undersøgelser, juridiske notater og diverse ad hoc-opgaver.